Fotograf: Sanne Vils Axelsen, Astra

Har dit gymnasium fokus på science?

fredag 20 jan 17

Kontakt

Lotte Grandorf
Kommunikationsmedarbejder
DTU Kemiteknik
93 51 11 56
Hempel-DTU belønner hvert år to almene eller tekniske gymnasier, som gør noget særligt ud af deres scienceundervisning. Prisen er på 100.000 kroner og overrækkes i forbindelse med Unge Forskere-finalen. 

Hempel-DTU Prisen går til to almene eller tekniske gymnasier, ét øst og ét vest for Storebælt. Hver af de to priser består af en check på 50.000 kroner til et varigt kunstværk, apparatur el.lign. samt 50.000 kroner til afholdelse af et event på den enkelte skole i løbet af skoleåret efter uddelingen.

Fortjener jeres skole at vinde?
Send en beskrivelse af jeres aktiviteter i forbindelse med science i almindelighed og Unge Forskere i særdeleshed på info@ungeforskere.dk senest den 5. april 2017.

For at være med i konkurrencen om Hempel-DTU Prisen, skal dit STX/HTX deltage med projekter i konkurrencen Unge Forskere. Prisen uddeles på baggrund af en helhedsvurdering af skolernes overordnede indsats med at engagere eleverne i naturvidenskab og teknologi - og en skole kan således vinde Hempel-DTU Prisen, selvom ingen af skolens deltagende projekter er blevet præmieret.

Vinderne udpeges af en jury bestående af en repræsentant fra Unge Forskere, DTU og Hempel Fonden. 

Læs mere om Unge Forskere og Hempel-DTU Prisen.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.