Erfaren kemiingeniør til laboratorieledelse og teknisk udvikling

DTU Kemiteknik
torsdag 30 mar 17

Send ansøgning

Frist 30. april 2017
Du kan søge om jobbet ved DTU Kemiteknik ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

- Coatings for a better future

Vi søger en dygtig, energisk og erfaren kemiingeniør (eller lignende) til DTU Kemiteknik.

I tæt samspil med videnskabelige medarbejdere skal du være drivkraft for udviklingen af The Hempel Foundation Coatings Science and Technology Centre (CoaST) til et globalt førende forsknings- innovations og uddannelsescenter.

Centeret dækker hele værdikæden fra råmaterialer over formulering til produktion og applikation af stadig mere bæredygtige organiske coatings set over produktets funktionstid.  

Daglige ledelse af centerets laboratorier
Med reference til centerlederen, vil du arbejde i en organisation med udpræget selvledelse og hvor en høj grad af selvstændigt initiativ forventes. Du skal tage ansvar for den daglige ledelse af centerets laboratorier og andre lokale og eksterne forsøgsinstallationer, og du vil direkte eller indirekte være leder af teknikere knyttet til centeret.

Du vil indgå som teknisk sagkyndig i en lang række projekter, og hermed få en stor kontaktflade internt til kollegaer, studerende og eksternt til vore samarbejdspartnere i ind- og udland. Du forventes at kunne arbejde stærkt innovativt og finde nye løsninger og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø og veldefinerede forsøgsprocedurer. Du forventes også at være nysgerrig og at følge med i den nyeste udvikling inden for coating-området – og medvirke til at centeret opnår en meget høj status i både akademiske og industrielle kredse i ind- og udland.   

Din baggrund
Vi forventer, at du: 

  • Formentlig er uddannet som kemiingeniør (eller lignende)
  • Har en bred erhvervserfaring og et grundigt kendskab til coatingsindustrien
  • Har erfaring fra at arbejde internationalt og at du behersker engelsk i skrift og tale
  • Har lyst til at arbejde direkte med projekter – nogle gange som leder andre gange som udførende
  • Har demonstreret gode samarbejdsevner og er villig til at påtage dig forskellige typer af opgaver – også i kortere perioder udenfor Danmark
  • Ønsker at indgå i tæt samspil med unge mennesker fra hele verden – hvor du vil være inspirator og hjælpe med stort og småt. 

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med fokus på forskning, innovation, uddannelse og samarbejde med industrien. Jobbet er udadvendt og du bliver en central spiller i forhold til at skabe et stort nyt forskningscenter med et omfattende internationalt netværk. Du kommer til at levere de rammer, som skal kunne opfylde vores ambitiøse strategiske planer for CoaST.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. april 2017. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af CoaST, professor Kim Dam-Johansen på 4525 2845.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.

DTU Kemiteknik er solidt funderet på teknologiske grundfag og ingeniørvidenskabelige discipliner. Vi arbejder i tæt samarbejde med industrien for at opnå forskningsresultater, der er anvendelige i og til gavn for samfundet. Vores hovedaktiviteter ligger inden for områderne produktdesign, procesdesign og produktion i den kemiske, bioteknologiske, farmaceutiske, fødevareteknologiske og energiteknologiske industri.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 10.600 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.