Ny årsrapport 2018 for DTU Kemiteknik

tirsdag 29 jan 19
|

'Sustainable solutions for our industry partners' er dette års tema. Her kan du læse mere om, hvordan vi som institut stræber efter at finde løsninger på de globale udfordringer, ikke mindst klimaudfordringerne.

Bæredygtighed spiller en stadig større rolle for regeringer, virksomheder og samfund. DTU har taget FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling til sig som grundlag for forskning og innovation - det har vi også på DTU Kemiteknik.

Faktisk har bæredygtighed i mange år været et naturligt fokuspunkt for DTU Kemiteknik, da vi løbende stræber efter at finde tekniske løsninger på de globale udfordringer, ikke mindst klimaudfordringerne. FNs bæredygtige udviklingsmål er derfor allerede en integreret del af vores forskning.

I vores nye årsrapport med temaet ’bæredygtige løsninger til vores industripartnere’ kan du f.eks. læse om hvordan vi indfanger CO2 og forbedrer brugen af CO2, sætter nye mål for bæredygtige belægninger og finder grønne alternativer inden for plastik.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.