Unge Forskere 2018 - ©Astra - Foto: Jakob Vind

Bliv Årets Forskerskole

mandag 14 jan 19
|

Kontakt

Lonnie Moldt Jørgensen
Kommunikationsmedarbejder
DTU Kemiteknik
93 51 11 56

Gør jeres gymnasium en ekstra indsats for STEM-fagene? Eller har I et ønske om at gøre det? Bliv Årets Forskerskole, og vind 100.000 kr.

Hvert år anerkender Hempel-DTU to almene eller tekniske gymnasier - et vest og et øst for Storebælt - som har gjort eller gerne vil gøre en særlig indsats for at styrke undervisningen i STEM-fagene.

Hvad kan I vinde
Prisen har til formål at understøtte en udvikling, der er i gang, eller kickstarte en ny indsats. Præmien består derfor af en check på 50.000 kr. til et apparatur, et varigt kunstværk eller lignende til gymnasiet og 50.000 kr. til afholdelse af et event på gymnasiet. Derudover vinder I DTU ScienceShow som rykker ud på jeres skole og en dag i ”teknikkens tegn” på vores campus i Lyngby.

Vinderen udvælges af en jury fra Hempel-DTU og bliver annonceret i forbindelse med Unge Forskere-finalen i Forum, København.

Nominer dit gymnasium

For at være med i konkurrencen skal rektor indstille skolen til prisen. Dette gøres ved at sende en e-mail til info@ungeforskere.dk med beskrivelse af gymnasiets aktiviteter eller vision for:

  • Hvordan I skaber øget fokus på STEMfagene og STEM i undervisningen
  • Hvordan I arbejder med at understøtte talenter med fokus på STEM
  • Hvordan I udvikler konkrete STEMunderstøttende aktiviteter/events og lignende

I kan altså både beskrive hvilke aktiviteter, der allerede er i gang, og hvilke aktiviteter, I ønsker at søsætte fremover. Desuden skal I have projekter med i Unge Forskere, og det forventes, at Unge Forskere eller lignende talentprogrammer er en del af jeres vision for at styrke undervisningen i STEM-fagene.

Nominer senest d. 8. marts 2019 kl. 12.00!

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.