Foto: Thorkild Christensen

Nyt forskningscenter på DTU skal være globalt førende inden for coating teknologi (overfladebeskyttelsesteknologi)

onsdag 14 mar 18
|

Kontakt

Kim Dam-Johansen
Professor, Institutdirektør
DTU Kemiteknik
45 25 28 45

Faktaboks

CoaST skal være med til at sikre:

  • Forbedret funktionalitet
  • Optimal beskyttelse af værdifulde konstruktioner
  • Lavere emissioner i produktion og applikation af coatings
  • Bedre genbrug af komponenter og affald fra produktionen
  • Et bedre miljø

Holdet bag CoaST har foreløbigt defineret følgende områder inden for udvikling af coating som strategiske fokusområder:

  • Anti-korrosive coating
  • Kemikalie- og slidresistent coating
  • Brandbeskyttende coating
  • In-line coating produktion
  • Erosionsresistent coating til vindmøller vinge
  • Coating der hæmmer algebegroning af overflader
  • Højtryks- og højtemperatur coating
  • Termisk isolerende coating

 

DTU har oprettet et ny forskningscenter – CoaST, Hempel Foundation Coatings Science and Technology Centre, der skal forske i stadig mere miljømæssigt bæredygtige og effektive coating teknologier (overfladebeskyttelsesteknologi).

For de fleste mennesker er coating et spørgsmål om, hvorvidt sommerhuset, rækværket, børneværelset osv. skal være grønt, rødt eller hvidt. For forskerne på DTU’s nye forskningscenter CoaST og for store dele af verdens industri er det imidlertid et spørgsmål om, hvor længe et skib, en bro eller enhver anden konstruktion kan holde til vejr og vind, saltvand, ekstrem varme eller hvad der ellers kan være med til at nedbryde et materiale. Coating er med andre ord, hvordan vi bedst forlænger levetiden på vores anlæg og maskiner, eller hvordan overfladen gives en funktion, som for eksempel at reducere forurening, øge sikkerhed over for brand, nedsætte algebegroning på skibsskrog under vandlinjen (fouling) osv.

Forskerholdet på det nye forskningscenter CoaST skal i de kommende år afprøve teser og udvikle teknologier og produkter, der kan gøre coating mere effektiv og mere bæredygtig. Til det formål har Hempel Fonden foreløbigt doneret DKK 175 mio., som skal sikre en årlig drift af centeret med DKK 30 mio. Hempel Fonden har til hensigt at donere yderligere til forskningscenteret for at sikre dets drift i minimum 10 år.

Donationen offentliggøres på CoaSTs årsmøde d. 14. marts 2018.

Centeret placeres på DTU Kemiteknik, og DTU har udpeget professor Kim Dam-Johansen til centerleder. Hempel Fonden har udpeget et eksternt Advisory Board til at rådgive om centeret.

Med bevillingen forventer DTU og Hempel Fonden at skabe et internationalt førende forskningscenter, der kan tiltrække og uddanne nye generationer af kemiingeniører i verdensklasse, og dermed understøtte, at industrien fortsætter en udvikling mod stadigt mere bæredygtige produkter og  produktionsmetoder til gavn for bl.a. miljøet.

“Vi gør det, fordi vi gerne vil hjælpe med til, at coating bliver mere miljømæssigt bæredygtigt, bedre beskyttende og mere effektivt. Og så gør vi det, fordi vi kan se, at der mangler et forskningsmiljø i Danmark inden for coating teknologi, som kan tiltrække de bedste hoveder og være med til at styrke forskningen i Danmark,” udtaler Richard Sand, bestyrelsesformand i Hempel Fonden.

”Samarbejdet mellem DTU og Hempel Fonden har været nært igennem en årrække. Hempel Fondens donationen til Hempel Kollegiet udgør et væsentligt aktiv for DTU og unge studenter, og nu kommer donationen til CoaST, som vil skabe et stærkt og langsigtet forskningsmiljø.” udtaler Rektor på DTU, Anders Overgaard Bjarklev.

Yderligere oplysninger

For spørgsmål vedrørende forskningscenteret kontakt:
Professor Kim Dam-Johansen; kdj@kt.dtu.dk

For spørgsmål vedrørende Hempel Fondens donation kontakt:
Kommunikationsansvarlig Søren Gade på 61 15 39 90.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.