Spildevandsfabrik set ovenfra. Foto: Colourbox

Fremtidens spildevandsfabrikker skal udlede mindre lattergas

onsdag 19 dec 18
|
af Emil Fosgaard Lund

Kontakt

Xueming Chen
Postdoc
DTU Kemiteknik
81 94 80 80

Kontakt

Gürkan Sin
Lektor
DTU Kemiteknik
45 25 29 80

CO2-ækvavilenter

Når du hører eller læser om mængden af CO2 i atmosfæren, så er det ofte CO2-ækvavilenter, der refereres til. For eksempel skader ét ton lattergas i atmosfæren lige så meget som cirka 300 tons CO2. Det er blot for lethedens skyld, at man nævner CO2 i stedet for CO2-ækvavilenter.

FN’s klimapanel bruger simplificerede udledningsfaktorer til at beregne udslip af lattergas på spildevandsfabrikker. Nu skal DTU forskere optimere modeller i håb om at udvikle metoder, som kan reducere udledningen.

CO2 er ofte den store synder, når debatten falder på drivhusgasser og klimaforandringer, eftersom denne gas udgør den største mængde af drivhusgasser i atmosfæren. Men en anden og langt mere potent drivhusgas N2O, også kendt som lattergas i folkemunde, er faktisk omkring 300 gange værre end CO2 i forhold til effekt på den globale opvarmning.

Et nyt EU finansieret forskningsprojekt, AMACONOE, på DTU Kemiteknik vil derfor forsøge at mindske udslippet af drivhusgasser på spildevandsfabrikker - med særligt fokus på lattergas ved hjælp af optimerede regnemodeller.

Simplificerede modeller skal forbedres
”FN’s klimapanel bruger simplificerede udledningsfaktorer til at beregne N2O-udslippet på spildevandsfabrikker og tager desuden ikke højde for de forskellige driftsbetingelser fra fabrik til fabrik”, udtaler Xueming Chen, som er postdoc på DTU Kemiteknik og ledende forsker på projektet.

Målet med projektet er derfor at udvikle og optimere modeller, som kan forudsige N2O’s tilstedeværelse på spildevandsfabrikker på baggrund af indsamlet data, eftersom de eksisterende modeller ikke er fyldestgørende nok. Endnu vigtigere vil projektet forsøge at udvikle metoder til at mindske udslippet af lattergas på baggrund af ovennævnte modeller.

”Hvis vi kan udlede en model, som tager højde for varierende driftsbetingelser, såsom temperatur, har vi mulighed for at udvikle metoder til, hvordan fremtidens spildevandsfabrikker bør konstrueres, såvel som hvilke justeringer man kan foretage på eksisterende fabrikker, for at mindske udslippet af N2O”.

"Industrien, forskere samt politikere er nødt til at handle i tide for at bekæmpe de globale klimaændringer, og i spildevandssektoren, som er en ganske betydelig synder, er der stadig masser af muligheder for forbedring, som vi vil forsøge at finde frem til"
Xueming Chen

Samarbejde er nøglen til bæredygtige løsninger
I og for sig er drivhusgasser ikke et naturligt onde, idet disse gasser er med til at opvarme Jorden, så at liv som vores kan opstå. Problemet opstår, når der bliver udledt så stor en mængde af drivhusgasser, at planterne og naturen ikke længere kan følge med og optage disse gasser på samme måde, som det var tilfældet, før menneskeheden begyndte at brænde kul og olie af.

”Industrien, forskere samt politikere er nødt til at handle i tide for at bekæmpe de globale klimaændringer, og i spildevandssektoren, som er en ganske betydelig synder, er der stadig masser af muligheder for forbedring, som vi vil forsøge at finde frem til”, siger Xueming Chen og tilføjer,

”Vores ambition er at udvikle en databank med fuldskala N2O-data, som vi kan dele og udveksle med forskere over hele verden”.

AMACONOE projektet er stadig i sin spæde fase, og der skal indsamles en masse data fra litteraturen samt fra spildevandsfabrikker, som har registreret deres udslip, for at give kvalificerede bud på løsninger, som kan være til gavn for miljøet samt industrien, som typisk er interesseret i profitable løsninger.

Foreløbigt er AMACONOE finansieret indtil sommeren 2020 gennem EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020.


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.