Foto: Joachim Rode

SPILDEVAND UNDERSØGES: Skæv idé kan måske forhindre, at resistens spredes

fredag 18 sep 20

Kontakt

Barth F. Smets
Professor
DTU Miljø
45 25 22 30

Kontakt

Arnaud Dechesne
Seniorforsker
DTU Miljø
45 25 22 91

Vidste Du...

Flere infektioner – såsom lungebetændelse, tuberkulose, gonorre og salmonella – bliver sværere at behandle i takt med, at antibiotika mister sin virkning.

Kilde: WHO

Bakterier kan blive ’smittet’ med antibiotikaresistens i spildevandsanlæg, viser analyser fra fire lande. Dog er det måske muligt at begrænse ’smitten’ ved at udnytte naturens bakteriedræbere i anlæggene.

Denne artikel indeholder en god nyhed og to dårlige. De dårlige først: Nyeste forskning bekræfter, at antibiotika­ resistens kan sprede sig i spildevandsanlæg. Forskere fra DTU Miljø er ved at afslutte et projekt med spildevandsanalyser fra fire lande: Spanien, Israel, Storbritannien og Danmark. Analyserne understøtter resultaterne fra et tidligere og mindre projekt, hvor man påviste resistensspredning i dansk spildevand.

”I de nye analyser finder vi overensstemmelse med resultaterne fra vores første projekt. Det gælder bl.a. typen af bakterier, der samler resistens op i rensningsanlæg, og omfanget af denne resistensoverførsel. Det betyder, at det ikke var en eller anden tilfældig mekanisme, vi fandt i dansk spildevand, men at der er tale om et større og mere generelt problem,” siger Barth F. Smets, professor ved DTU Miljø, der ledede forskningsprojektet.

Resistens-DNA er mobilt

De resistente bakterier havner i spildevandet, fordi alt, hvad vi skyller ud i toilettet, ender her, så det gælder også de resistente bakterier, som vi kan bære på, f.eks. efter en penicillinkur eller hospitalsindlæggelse. De fleste humane resistente bakterier overlever ikke længe i spildevandet, viser det sig. Alligevel er bakterierne lumske, for de gener, der gør dem resistente, sidder på nogle mobile molekyler kaldet plasmider. Plasmidernes mobilitet er årsagen til, at antibiotikaresistens kan overføres fra en mikro­ organisme til en anden, og det er det, der sker i rensningsanlæggene. Plasmiderne nærmest kobler sig på en ny bakterie i spildevandet, der dermed bliver resistent. De nye resistente bakterier er ofte bakterier, der optræder naturligt i miljøet, og pludselig har vi resistente bakterier, der kan klare sig fint i vores omgivelser.

”Det er bekymrnde, for vi risikerer at sprede resistensen yderligere, hvis bakterierne så dukker op i det vand, vi drikker, svømmer i eller vander vores afgrøder med,” siger Barth F. Smets.

Dårlig nyhed nr. to

Forskerne fandt en anden dårlig nyhed undervejs: Bakterierne lader til at holde på resistensgenerne, selvom de ikke har brug for dem. Hidtil har det været en udbredt overbevisning, at bakterier bruger mere energi på at bære på det ekstra DNA, så lige så snart de ikke har brug for det, dvs. når de er i et miljø, hvor de ikke møder antibiotika, så vil de afkoble DNA’et. Dette er åbenbart ikke tilfældet.

”Vi har undersøgt bakterier, som vi havde gjort resistente, hvorefter vi sikrede, at der ikke var antibiotika i deres miljø. Vi fandt adskillige bakterier, der alligevel beholder deres resistensgener, selvom de ikke har brug for dem. Det betyder, at resistensgenerne ikke er forbigående, som vi troede, eller at der er andre mekanismer, der gør, at bakterierne tilsyneladende har en fordel ved at holde på resistensgenerne,” siger Barth F. Smets.

Den gode nyhed

Trods de dystre fund i spildevandsundersøgelserne giver denne viden alligevel håb.

”Når vi ved, hvordan resistensen spreder sig, har vi en mulighed for at finde løsninger, der kan begrænse den,” siger Barth F. Smets.

Professorens kollega på DTU Miljø seniorforsker Arnaud Dechesne har en idé til en løsning. Idéen var så anderledes, at han fik støtte af Villum Fondens Experiment-program, der finansierer vild og skæv forksning. ”Jeg vil bruge naturen til at bekæmpe naturen med,” indleder Arnaud Dechesne forklaringen på sin idé med.

I naturen har bakterier en naturlig fjende, bakteriofagen. Det er en virus, der inficerer og overtager bakterier for derefter at udnytte dem til at replikere sig selv. Bakterien dør i processen. Ifølge lektoren har bakteriofager længe haft medicinsk interesse. Men hvor fokus her har været at finde én bakteriofag, der kan dræbe én type bakterie, leder Arnaud Dechesne efter bakteriofager, der kan angribe flere slags bakterier. De skal dog have én ting tilfælles:

”Bakterierne skal alle bære plasmider. Jeg ønsker at finde bakteriofager, der kan spotte disse bakterier, da det er i plasmiderne, at resistens-DNA’et befinder sig. Med disse bakteriofager er vi i stand til at komme resistente bakterier til livs i spildevandsanlæg,” siger Arnaud Dechesne.

De findes i naturen, disse bakteriofager, så seniorforskerens opgave er ’bare’ at finde dem, isolere dem og teste, om de kan udnyttes til formålet.

”Hvis vi i laboratoriet kan vise, at bakteriofager kan finde frem til og ødelægge bakterier med plasmider, så kan vi måske en dag udnytte den viden ved at implementere bakteriofager i spildevandsanlæggene,” siger Arnaud Dechesne.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Susanne Brix Pedersen

Vis flere

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.