Har du passion for kemi og teknologi?
Som studerende på DTU Kemiteknik kommer du til at arbejde både teoretisk med grunddisciplinerne inden for kemiteknik såsom procesanlæg, transportfænomener, reaktionsvidenskab, matematisk modellering og termodynamik. Du vil blive undervist af forskere, der er specialister inden for disse felter, som kan anvendes i bl.a. energikonvertering, enzymteknologi og bioteknologi, polymerer, computermodellering , proces- og produktdesign.
Som studerende på DTU Kemiteknik får du også mulighed for at arbejde i vores unikke forsøgshal og i vores Hempel Student Innovation Laboratory.