Alger i tidevandszonen, Sydgrønland (foto: Uffe Wilken).

Flere skvulp, men ingen bølge

Monday 23 May 22
|
by Uffe Wilken

Akvakultur og den blå økonomi

Iflg. FN’s fødevareorganisation FAO blev der i 2018 sat verdensrekord i akvakulturproduktion af dyr og alger med 114,5 mio. tons til en værdi af 263,6 mia. $. Af disse stod algerne for 32,4 mio. tons til en værdi af 13,3 mia. $. Langt størstedelen af algeproduktionen foregår i Asien. Den globale produktion af alger er gået en smule tilbage de seneste år, men tilbagefaldet er sket i Asien og ikke på de mere nordlige breddegrader som Europa og Nordamerika, hvor produktionen er øget. Markedet forventes ifølge analytikere at gå fra 16,7 mia. $ i 2020 til 30,2 mia. $ i 2025. Ved siden af dyrkningen af alger som akvakultur, høstes der også en smule af den vilde tang.
(Kilde: FAO. 2020. The State of World Fisheries and Aquaculture 2020. Sustainability in action. Rome. https://doi.org/10.4060/ca9229en).

Tang i landbruget

I Naalakkersuisuts Strategi for Landbrug 2021-2030 fra november 2020 står der ”… det ønskes, at tang kan anvendes mere strategisk i fodringen (af får, red.) … og det skal undersøges, om der kan produceres foder til fårene ved at høste tang eller benytte restprodukter fra andre tangproduktioner.”

 

Tang har været brugt i landbruget til at stimulere plantevækst og øge produktiviteten. Tangs gavnlige virkninger omfatter således bedre frøspiring, større udbytte, bedre rodvækst samt tolerance over for forskellige plantesygdomme. Tang indeholder alle makroplantenæringsstoffer, sporstoffer samt organiske forbindelser (kulhydrater, aminosyrer og vitaminer) samt stoffer af stimulerende og antibakteriel karakter.

 

Tørret tang kan forarbejdes til tangmel, som blandes i fårenes vinterfoder. Forsøg har vist, at får, der blev fodret med tangmel, fastholdt kropsvægten bedre, og at uldproduktion og fertilitet var bedre end hos kontrolgruppen.

 

Der er eksempler på, at visse fåreracer på Orkneyøerne kan ernære sig udelukkende på tang, som de æder direkte i havet ved lavvande. Det er også kendt fra Grønland, at får (og moskusokser) græsser på tang i tidevandszonen, hvilket dog ikke er helt ufarligt, idet mange får falder i vandet og drukner.

Tang kan dyrkes i tangplantager, og tang kan indsamles som vild tang. Spørgsmålet er, om der er en god forretning i det, hvad enten man er en enlig iværksætter eller en global koncern. I Grønland er man ved at gøre sig nogle erfaringer.

De gør det i stor stil rundt om i Nordatlanten – og de gør det især i Asien. Men ikke i Grønland. Udnytter de mængder af tang, der ligger i fjordene og skvulper rundt. Tang er de seneste år gået fra at være noget grønt omkring risen i sushi til at blive hypet som en form for superprodukt: Som havets grøntsag, som kilde til stoffer til nye lægemidler, og som en effektiv CO2-optager, der kan bidrage til at bremse klimaforandringerne. Spørgsmålet er derfor nærliggende: Ligger der her en overset naturressource, hvor Grønland både kunne høste arbejdspladser og tjene penge?

Det var sælens idé

Alle iværksættere kan givetvis fortælle om det øjeblik, hvor lynet slog ned og idéen til deres kommende forretning udkrystalliserede sig. Lynet ramte Ulrik Maki Lyberth efter en fejlslået rensdyrjagt. Han fortæller:

”Det var i 2012. Jeg var tomhændet på vej hjem i min båd efter en rensdyrjagt, da jeg så en sæl. For dog at komme hjem med noget, skød jeg sælen, men ramte den ikke rigtigt, så sælen forsvandt ind mellem noget sukkertang. Her fik jeg ramt den. Det mærkelige var, at mens jeg trak den indenbords, var det, som om den spurgte mig: Hvorfor bruger I ikke al den tang, der ligger rundt omkring jer? Dengang gav det ingen mening for mig. Men senere begyndte spørgsmålet at nage mig, og lige siden har jeg fokuseret på tang.”

Her små 10 år efter mødet med sælen, har Ulrik Maki Lyberth været igennem en hel del som enlig tangiværksætter. Han siger:

”Jeg begyndte med sukkertangen, for der var masser af den omkring Sisimiut. Det var nemt for mig at samle den op og hænge den til tørre. Krævede kun en tørresnor, og efter tre døgn var tangen tør. Som ene mand tog jeg mig af det hele – fra at samle tang, tørre det, putte det i poser, sætte mærkater på hele molevitten og markedsføre det som en snack. Det var hårdt arbejde, især fordi det var et nyt produkt i Grønland. Men mit produkt blev taget godt i mod.”

Men én ting er at få idéen til, at man vil være tangiværksætter. En anden er at klatre over barrierer som finansiering og administration. Ulrik Maki Lyberth siger:

”For at få tilladelse til produktionen fra høst til salg, skal man søge fire forskellige departementer samt arealtildeling fra kommunen. Det er en kamp at starte op i Grønland – man tænker ikke nyt. Og det er svært at få støtte fra fx erhvervsrådene.”

På trods af udfordringerne tror Ulrik Maki Lyberth på, at tang har en fremtid i Grønland. Han forklarer: ”Man behøver ikke den store uddannelse for at gå i gang, og der kan skabes arbejdspladser, økonomi og eksport. Derfor holder jeg ved min drøm.” De administrative barrierer, som iværksætteren nævner, er dog ikke de eneste udfordringer, der møder de ihærdige, der vil udnytte tangen.

 

Fysiske barrierer

"Året efter opskalerede vi, hvor vi lånte nogle flyderinge ud for Manitsoq, som vi kunne bruge til at hænge vores vækstliner ned fra. Det gik supergodt."
Nikoline Ziemer, biolog og produktudvikler i Royal Greenland

To rapporter fra Grønlands Naturinstitut i 2021 undersøgte mulighederne for at udnytte tang kommercielt i Grønland. Rapporterne konkluderede, at det både er muligt at høste den vilde tang og at dyrke tangen i egentlige tangplantager under vandet. Men rapporterne konkluderer også, at der er væsentlige barrierer for at komme i gang – især hvis man er et lille firma. Der er nogle fysiske barrierer som fx vejret. Hvis man dyrker tangen i forankrede anlæg, er isen en udfordring, så man må have anlæg, der kan overleve vinteren. Der skal også være tilstrækkelig lysintensitet til, at algerne kan vokse, og så skal temperaturen være under 10 grader. Fordelen ved at dyrke tangen er, at den første del af processen foregår i laboratoriet, hvor man selv kan styre processen. Tangen skal derefter sættes ud i anlæggene på det rette tidspunkt. Det skal være om efteråret for at undgå, at tangen bliver overbegroet med småalger og muslinger. Fordelen ved at dyrke tangen er også, at man får et ensartet materiale, planterne er lige store, og de kan høstes, når kvaliteten er optimal.

Fra 150 kg til 50 tons

 Algehøst (foto: Nikoline Ziemer).
Algehøst (foto: Nikoline Ziemer).

Lige præcis et demonstrationsprojekt er, hvad Nikoline Ziemer har arbejdet med siden 2018. Med sin forankring i Royal Greenland i Nuuk har projektet et andet fokus end høst af vild tang. Her ser den globale koncern en mulighed for måske at udvide sit produktsortiment med dyrket tang til eksportmarkederne i Europa og Nordamerika. Målet har været at levere frosset tang i hhv. et- og femkilos pakker til store restauranter og butikker. Nikoline Ziemer er biolog og produktudvikler i Royal Greenland, og hun fortæller om projektet:

”Vi begyndte med meget små dyrkningsforsøg i sæsonen 2018-2019 for at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre – det kunne det. Året efter opskalerede vi, hvor vi lånte nogle flyderinge ud for Manitsoq, som vi kunne bruge til at hænge vores vækstliner ned fra. Det gik supergodt. I 2018-2019 høstede vi 150 kg, i 2019-2020 knap to tons. For sæsonen 2021-2022 skal vi høste i juni, hvor vi forventer tre tons.”

”Vi vil optimere videre med en gradvis opskalering, som skulle have været testet i august 2021, men som blev aflyst pga. corona. Der er planer om opskalering af dyrkning af tang i samarbejde med et norsk firma, men det er blevet udskudt til 2022-2023. Nu er vi ved et skæringspunkt, hvor vi skal finde midler til at opskalere til 50 tons, for at teste systemet. Heldigvis har jeg her i april 2022 fået bevilget penge til i en to-årig periode at teste et dyrkningssystem, der er udviklet i Norge.”

Administrative barrierer

Nikoline Ziemer har en god dialog med myndighederne, men der er behov for at smidiggøre administrationen. Nikoline Ziemer siger:

”Vi mangler lovgivning og smidighed i administrationen – ikke mindst når det gælder eksportdelen. I skrivende stund skal man henvende sig til fire myndighedsinstanser for at få alle de tilladelser, der skal til for at dyrke og eksportere tang. Og så får man kun et-årige tilladelser, fra 1. januar til 31. december. En dyrkningssæson går fra august til juni året efter.”

Redaktionen har forsøgt at få Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø til at kommentere på Nikoline Ziemers og Ulrik Maki Lyberths bemærkninger, men Departementet er ikke vendt tilbage.

Så mellem det kolde grønlandske hav og markederne er der stadig en del udfordringer og barrierer. Der har tidligere været tilløb til at udnytte tangen, men det er kun blevet til lidt skvulp – aldrig en egentlig bølge.

 

Ocean Decade Mål 3. Et produktivt hav

Related videos  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Susanne Brix Pedersen

Show more

News and filters

Get updated on news that match your filter.