Serhii Kostrikov

Lokaliserer områder i hjernetumorer, som lægemidler kan målrettes mod

fredag 13 aug 21
|
af Tom Nervil

Kontakt

Serhii Kostrikov
Postdoc
DTU Sundhedsteknologi
45 25 81 32

Kontakt

Thomas Lars Andresen
Professor
DTU Sundhedsteknologi
25 37 44 86

Metoden

I projektet er der anvendt ortotopisk patientafledt xenograft (PDX), hvilket betyder, at glioblastomcellerne er taget fra tumoren hos en menneskelig patient under kirurgisk indgreb, og derefter podet i hjernen hos en immunineffektiv mus for at skabe en præklinisk model.

Blod-hjerne-barrieren

Blod-hjerne-barrieren er en tæt membran, som sikrer et konstant biokemisk miljø i hjernen hos mennesker og andre pattedyr. Derfor forhindrer den de allerfleste stoffer i at passere ind i hjernen via blodbanen. Dette har i årtier udfordret videnskaben, som i forsøg efter forsøg har forsøgt at gennemtrænge denne barriere.

BBB

Forskere på DTU har i samarbejde med Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse og med støtte fra Lundbeckfonden udviklet en ny metode, der med stor præcision angiver hvilke områder i en hjernetumor, der påvirkes af lægemidler.

En ny metode, der præcist kortlægger hvor lægemidler skal målrettes mod for at give en bedre effekt, kan få betydning for bekæmpelsen af glioblastom, der er den hyppigst forekommende type af hjernetumorer. Ud over at være den mest udbredte form for kræft i hjernen er glioblastom også den mest aggressive slags hjernetumor og har en dødelighed på 100 procent. Den gennemsnitlige levetid i Danmark, efter at en patient har fået stillet diagnosen, er 14,3 måneder.

Når det står så slemt til, skyldes det dels, at det er meget svært at operere i hjernen, og at glioblastom desuden optræder spredt i hjernens celler, hvilket gør det endnu mere vanskeligt at fjerne tumoren ved kirurgi. Samtidig blokerer den såkaldte blod-hjerne-barriere for adgang til hjernen, og medicin kan derfor ikke komme ind i hjernen og virke. Heller ikke immunforsvarets celler kan normalt komme igennem blod-hjerne-barrieren.

Hjernen beskytter sig selv
”En af de store udfordringer i behandlingen af glioblastom er at få vævet i tumoren til at optage de terapeutiske stoffer. Blod-hjerne-barrieren, som danner grundlag for blod-tumor-barrieren, begrænser fremmede substansers indgang til vævet. Og selv hvis et fremmedlegeme krydsede denne barriere vil det risikere at blive transporteret ud af tumoren og tilbage i blodbanen,” forklarer Serhii Kostrikov, der er postdoc på DTU Health Tech.

"En af de store udfordringer i behandlingen af glioblastom er at få vævet i tumoren til at optage de terapeutiske stoffer. "

Som forsker er Serhii Kostrikov netop optaget af at finde en effektiv måde at få hjernen til at tage imod medicin. Som et vigtigt skridt på vejen har Serhii Kostrikov og hans kollegaer udviklet en måde at analysere vævet på, så man kan se, hvilke tumorområder, der rammes af et lægemiddel.

Store mængder data
”Der findes mange forhindringer, når man undersøger hvordan lægemidler leveres til glioblastomvæv, det har vi beskrevet i en nyligt publiceret videnskabelig artikel. Selv hvis man kigger på et udsnit af tumorvævet under et mikroskop kan det give falske resultater som følge af de forstyrrelser, der opstår i vævets blodkar fra den måde prøven er lavet”, fortæller Serhii Kostrikov.

Men ved at bruge en teknik, der gør det udtagne tumorvæv transparent, undgår man at skulle skære tumoren ud i sektioner for at se på den i et mikroskop; det betyder at man kan opnå meget mere præcis data.

”Når man billedbehandler på denne måde giver det store mængder af uensartet data, som er meget svært at behandle og analysere på. Vi har løst dette ved at udvikle en speciel metode, hvor vi blandt andet anvender avanceret maskinlæring til at analysere billederne. Denne metode gør, at vi præcist kan klarlægge hvilke tumorområder, der er markeret med et givent lægemiddel.
Derudover giver det os mulighed for at analysere strukturen af blodårer gennem tumorerne, så vi får indblik i, hvorfor nogle tumorområder bliver markeret tydeligere end andre.
Det har ikke løst problemet omkring, hvordan man behandler glioblastom, men det er et væsentligt skridt på vejen.”

Næste skridt bliver at implementere de nye metoder i omfattende præ-kliniske forsøg samt at omsætte udviklingen af billedanalysen til klinisk forskning.


Læs den videnskabelige artikel i Communications Biology her.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Susanne Brix Pedersen

Vis flere

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.