Klimaforskere: Sådan ser Danmark ud i 2075

Planter:

1) Økosystemets fotosyntese steg med omkring 35 % som følge af det forhøjede CO2 niveau. Til trods for den høje optagelse af kulstof, steg bevoksningen af planter over jorden ikke, til gengæld voksede planternes rodsystemer konsistent med den forhøjede CO2-tilførsel.

2) Fotosyntesen blev nedreguleret ved tørke i Calluna Vulgaris planten. Planten var dog i stand til at restituere, når den igen fik regn. Dette indikerer en ekstrem modstandskraft over for tørke, da planten kan nedregulere sin produktivitet i perioder med begrænset vand. Forsøget viste også at Deschampsia Flexuosa planten udviser stor robusthed over for klimatiske ændringer i kraft af dens evne til hurtigt at visne og vokse op igen fra rodnettet

3) Plantevæksten blev igangsat omkring to uger før ved varmere temperaturer. Dog resulterede den større forårsbevoksning ikke i en større mængde planter i den følgende sommerperiode, hvilket kan skyldes mindre vand i jorden ved højere temperaturer.

4) Som følge af klimaforandringer observerede vi - overordnet set - små reaktioner hos planterne i form af høj modstandskraft og robusthed.

Mikroorganismer og jordfauna:

1) Klimaforandringernes effekt på jordbakterier var beskeden og begrænsede sig til forhøjet aktivitet og mængde ved varme temperaturer. Svampevækst i forbindelse med jord og rodsystemer viste mere omfattende forandringer.

2) Forhøjet CO2 ledte til forøget rodkolonisering medArbuscular Mycorrhiza svampe, hvilket dæmpede det stigende nitrogenbehov hos planterne som kan forventes ved rodsystemets vækst og dermed plantens næringsbehov. For dyrene i jorden, såsom nematoder (rundorme) der lever i rhizosfæren (det jordvolumen, der påvirkes af planterødders tilstedeværelse) var det forhøjede CO2 gavnligt, idet dette resulterede i mere næring. Enchytræer blev også stimuleret af den forhøjede CO2 i starten af forsøget, men denne effekt kunne ikke længere observeres efter 7-8 år.

3) Tørke ser ud til at stimulere svampeaktivitet og -mængde, men uden ændringer i artssammensætningen, hvilket indikerer en høj grad af tilpasning til tørke. På samme måde så jordmider ud til at være upåvirkede af tørke. Derudover blev enchytraeiderne kaldet ’collembola’ og ’nematoder’ (rundorme) kun midlertidigt reduceret og så ud til hurtigt at genoplive når de fik vand igen. Det vil sige, at jordbiotaen i denne type økosystem var i stand til at tilpasse sig gentagne tørkeperioder.

4) Overordnet set blev jordfaunaens biodiversitet og mængde stort set ikke påvirket af den fulde kombination af varme, tørke og CO2.

Jord:

1) Udstrømningen af non-CO2 drivhusgasserne CH4 og N2O var generelt lav. I fremtiden kan jordiltningen af CH4 (optagelse) muligvis stige, hvorimod jordens og atmosfærens gensidige udveksling af N2O vil være uforandret.

2) Jordrespirationen steg vedvarende ved forhøjet CO2. Modelprognoser indikerer at kulstofsvind vil stige med cirka 21 % i fremtiden. Det vil sige, at den simultane stimulering af kulstofoptag og binding i plantebiomasse og planteaffald, skal være i overskud med 21 % for at dette økosystem ikke skal lide af en reduktion i den samlede udveksling.

3) Både de ustabile 3 % og den samlede sum af jordens organiske kulstof (SOC) forblev uforandret under simuleringerne af fremtidens klima. Dette indikerer at det øverste lag af jordens organiske kulstof kan virke som en vedholdende dæmper i det overordnede kulstofkredsløb.

Kvælstof- og kulstofomsætning:

1) Langsommere korttidsomsætning af kvælstof (N) i den kombinerede behandling indikerer en begrænsning af den potentielle vækst hos planter ved fremtidens forhøjede atmosfæriske CO2-koncentration. Den nedsatte kvælstofomsætning skyldes en lavere mineraliseringshastighed under jorden som følge af tørke. Derudover indikerer den forhøjede kulstof/kvælstof ratio i det fotosyntetiske væv ved forhøjet CO2, at planteaffald vil være af lavere kvalitet i fremtiden.

2) Reaktionerne var mindre i kombinerede behandlinger end i enkeltopstillingerne. Selvom nogle synergiske effekter blev observeret, var det modsætninger der dominerede de interaktive reaktioner ved kombinerede behandlinger.

3) Indledende resultater indikerer at den fulde kombination af behandlinger reducerede det samlede kulstofoptag med mere end 50 %, hvorimod behandling med hver af de enkelte faktorer ledte til et forøget optag af kulstof. Dette viser vigtige interaktive effekter mellem klimaforandringens faktorer med store implikationer for økosystemets kulstof feedback i fremtidens klima.