Foto: Haldor Topsoe

Ph.d.-interview: Ny teknologi producerer brændsel med lavt CO2-aftryk

onsdag 01 maj 19
|

Kontakt

Magnus Zingler Stummann
Videnskabelig assistent
DTU Kemiteknik
Ph.d.-studerende på DTU Kemiteknik arbejder altid med noget nyt og spændende. I dette interview kan du læse om Magnus Zingler Stummanns projekt, ’Catalytic hydropyrolysis for green fuels’, som gør brug af ny teknologi.

Vind- og solenergi er fremtidens energikilder, men ikke alle sektorer har mulighed for en let overgang væk fra flydende brændsel. I løbet af sin ph.d. på DTU Kemiteknik undersøgte Magnus Zingler Stummann, hvordan man kan producere flydende brændsel, som er CO2-neutralt.

Hvad er essensen af dit ph.d.-projekt?
Mit ph.d.-projekt drejede sig om termokemisk og katalytisk omdannelse af biomasse til flydende brændsel. Jeg anvendte en ny teknologi kaldet katalytisk hydropyrolyse, hvor biomassen hastigt opvarmes til ca. 450 grader celcius i hydrogen sammen med en katalysator. Den høje temperatur nedbryder biomassen til bioolie, gas og koks. I traditionel pyrolyse har bioolien en lav brændværdi, et højt oxygenindhold og er meget reaktivt. Foretager man imidlertid sin pyrolyse i hydrogen sammen med en katalysator, vil hydrogen fjerne oxygen fra bioolien, mens den dannes, hvilket medfører en stabil olie med et lavt oxygenindhold, som let kan omdannes til diesel og benzin i et moderne raffinaderi.

Hvad fandt du ud af?
Vi påviste, at katalytisk hydropyrolyse er en meget effektiv metode til at producere flydende brændsel fra biomasse. Vi var i stand til at omdanne 25 vægtprocent af biomassen til en iltfri blanding af benzin og diesel, hvilket svarer til, at 58% af energien i træet bliver omdannet til olie. Desuden viste vi, at vi kunne kontrollere reaktionsvejen ved at optimere katalysatoren og reaktionsbetingelserne. Et af de mere interessante resultater var, at i stedet for at bruge molybdæn, som er dyrt og giftigt, kunne vi bruge myremalm, som er billigere, ugiftigt, samt giver et højere olieudbytte. 

"Vores forskning har vist, at katalytisk hydropyrolyse er én af de mest effektive processer for produktionen af flydende brændsel med et lavt karbon-aftryk, og det er derfor sandsynligt, at dette er metoden, som vil blive brugt på sigt til at producere brændstof til fly."
Magnus Zingler Stummann, Videnskabelig assistent

Hvad kan din forskning komme til at betyde for samfundet?
Global opvarmning er et kendt faktum, og vores samfund forsøger at reducere CO2-udledning ved at øge energiproduktionen fra vind- og solenergi. Dog er det meget usandsynligt, at vi kan flyve kommercielt i elektriske flyvemaskiner eller have større, elektriske skibe i fremtiden. Det er derfor afgørende, at vi udvikler teknologier, som kan producere flydende brændsel, som er CO2-neutralt. Vores forskning har vist, at katalytisk hydropyrolyse er én af de mest effektive processer for produktionen af flydende brændsel med et lavt karbon-aftryk, og det er derfor sandsynligt, at dette er metoden, som vil blive brugt på sigt til at producere brændstof til fly.

Hvad fik dig til at ansøge om en ph.d.-stilling hos DTU Kemiteknik?
Jeg udførte både mit bachelor- og kandidatprojekt hos Haldor Topsoe inden for hydrogenering, og jeg så derfor dette ph.d.-projekt som en mulighed for at kombinere min viden om hydrogenering og katalyse med pyrolyse, som jeg ikke havde forhåndsviden omkring. Desuden var ph.d.-projektet også i tæt samarbejde mellem DTU og Haldor Topsoe, så jeg kunne bevare kontakten med industrien.

Hvad bringer fremtiden for dig?
Jeg begyndte at arbejde hos Haldor Topsoe i januar 2019, hvor jeg arbejder i en forskningsgruppe kaldet ”distillate hydrotreating”, som beskæftiger sig med forskning og udvikling (R&D) af raffinaderier. I denne gruppe arbejder vi både med hydrogenering af diesel og vedvarende olier, så noget af den viden jeg opnåede gennem min ph.d., er jeg i stand til at bruge på mit nuværende job.


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.