En ciliat genererer en fødestrøm visualiseret med farvede partikelbaner. Illustration: Mads Rode

Ph.d.-forsvar om fysikken bag planktons fødeindtagelse

tirsdag 01 feb 22

Kontakt

Mads Rode
Videnskabelig assistent
DTU Aqua

Kontakt

Anders Peter Andersen
Lektor
DTU Aqua
35 88 34 11

Den 25. februar 2022 forsvarer Mads Rode, DTU Aqua sin ph.d.-afhandling. Forsvaret kan overværes på DTU i Lyngby og online. 

Små planktonorganismer, der ikke er synlige med det blotte øje, har en enorm betydning for livet i havet. Mange af disse organismer optager føde ved at filtrere store mængder vand, der indeholder fødepartiker i lav koncentration. I sit ph.d.-projekt har Mads Rode – ved at kombinere fysik og biologi – undersøgt, hvordan mikroorganismer formår at filtrere så meget vand, at de kan opretholde livet. 

Mads Rode og hans kollegaer har kvantificeret, hvordan fødestrømmen påvirkes af den overflade, mikroorganismerne sidder på. Desuden har de undersøgt mekanismen bag ciliaten Euplotes vannus’ indfangning af føde, som foregår ved hjælp af et membranelbånd. Ciliater er almindelige encellede vandlevende organismer. 

Gennem observationer i mikroskop og højhastighedsvideooptagelser dokumenterer Mads Rode, hvordan vandet ledes gennem membranelbåndet, mens fødepartiklerne fastholdes på den ene side af båndet. Studierne har også afdækket, hvordan de bevægelser, som membranelbåndet frembringer, både kan forklare, hvordan organismen kan filtrere den nødvendige mængde vand, og hvilke byttestørrelser den indfanger.

Det er vanskeligt at observere mikroorganismer, der bevæger sig, mens de søger efter føde. Mads Rode demonstrerer i sit ph.d.-projekt, at det er muligt at ”tøjre” svømmende mikroorganismer med ultralyd. Det er et godt alternativt til enten at skulle vente på, at mikroorganismerne kommer i fokus i mikroskopets synsfelt eller at skulle fastholde dem med mere hårdhændede metoder. 

Om forsvaret

Mads Rode forsvarer sin ph.d.-afhandling "Physics of microbial feeding. Studies of feeding flows near surfaces, ciliate filtration, and non-intrusive tethering of microswimmers" fredag den 25. februar 2022 kl. 13.00 på DTU, Asmussens Allé, 2800 Kgs. Lyngby, bygning 303A, auditorium 43 og på Zoom (find link nedenfor). 

Vejledere

  • Hovedvejleder: Lektor Anders Peter Andersen, DTU Aqua
  • Medvejleder: Professor Thomas Kiørboe, DTU Aqua

Censorer

  • Professor Andre Visser, DTU Aqua (formand)
  • Professor Stuart Humphries, School of Life Sciences, University of Lincoln, UK 
  • Dr. Kirsty Y. Wan, Living Systems Institute, University of Exeter, UK

Ordstyrer ved forsvaret

  • Professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua
Få mere at vide

Hent populærvidenskabeligt resume af afhandlingen

En kopi af afhandlingen kan fås ved henvendelse til Karin Stubgaard, stub@aqua.dtu.dk

Deltagelse i forsvaret på Zoom

Alle er velkomne til at deltage i Mads Rodes forsvar på Zoom: https://dtudk.zoom.us/j/61467674041 

Vær venlig at gå ind i møderummet senest 10 minutter, før forsvaret starter. Alle deltageres mikrofoner burde være slået fra som udgangspunkt, men tjek gerne, at din mikrofon er slukket. Der vil blive givet instruktioner om forløbet ved forsvarets start.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.