Praktik på Kemi- og Bioteknik / Kemiteknik og International Business

Hovedrapporten skal på passende vis redegøre for projektets baggrund, problemformulering, udførte forsøg eller beregninger, fortolkninger af disse samt den mulige anvendelse af de opnåede resultater. Rapporten skal sluttelig opsummere de vigtige konklusioner og anvise videre arbejde. Appendiks anvendes til detaljer.

Rapporten udarbejdes løbende og udføres som selvstændigt arbejde uden for den daglige arbejdstid. Materialet til rapporten indsamles i samråd med virksomheden. Den endelige redigering af rapporterne foretages ved praktikkens afrunding, og rapporterne afleveres efter aftale, senest 10 arbejdsdage efter praktikkens afslutning, til DTU-vejlederen og virksomhedsvejlederen.
DTU-vejlederen giver den studerende et tilbud om en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding.

Konklusionen kan være:

1. Rapporterne (hovedrapport, virksomhedsrapport og skema 2 fra Karrierecenteret) godkendes som de er.
2. Rapporterne har visse mangler, som skal rettes ved at man skriver et par sider ekstra, eller retter i den afleverede tekst,
3. En rapport skal skrives helt om,
4. Rapporterne og praktikopholdet er 'ikke bestået' så praktikanten skal af sted på et nyt ophold.

I tilfælde 2. og 3. har praktikanten en uge til at lave de krævede rettelser og tilføjelser, og forelægge dem for vejlederen til godkendelse.

Rapporterne - og dermed praktikopholdet - skal være endeligt godkendt senest 20 dage efter afleveringsdatoen for praktikrapporterne.

DTU har beskrevet en række sociale færdigheder og personlige og professionelle kompetencer, som er relateret til fleksibilitet og samarbejdsevne. Det drejer sig f.eks. om følgende færdigheder og kompetencer:

• at kunne arbejde med usikker og ufuldstændig information
• at kunne udvise kreativ og kritisk tænkning
• at kunne indgå i samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder

Dette er færdigheder og kompetencer, som er vigtige for den udøvende ingeniør, og som har særlig fokus under et praktikophold. For at understøtte at færdigheder og kompetencer som disse tilegnes i praktikken, er der fastsat læringsmål for praktikforløbet. Læringsmålene vil endvidere bidrage til bedre forventningsafstemning mellem praktikvirksomheden og den studerende.

Generelle læringsmål for alle retninger

• Kan selvstændigt benytte sine faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer.
• Har kendskab til den sociale, tekniske og forretningsmæssige kontekst for ingeniørarbejde.
• Kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering.
• Kan indgå i (tværfaglige) team.
• Kan beskrive praktikstedets virksomhedskultur.
• Kan planlægge og gennemføre ingeniørarbejde ud fra relevante forudsætninger og krav.
• Kan implementere ingeniørløsninger inden for fagområdet.
• Kan dokumentere sit arbejde.
• Kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige forhold i ingeniørfaglige løsninger.

Retningsspecifikke læringsmål

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

1. Relatere sig til ingeniørrelevant arbejde i en virksomhed.
2. Arbejde med økonomiske, sociale, miljø- eller arbejdsmiljømæssige forhold i praktiske situationer.
3. Forelægge arbejdsresultater mundligt.
4. Rapportere arbejdsresultater i en teknisk rapport.
5. Redegøre for den relevante virksomheds produkter og arbejdsmetoder.
6. Arbejde i en projektgruppe.
7. Arbejde med et stort projekt over en længere periode.
8. Etablere kontakt til industrien.

Rapporteringen fra praktikopholdet opdeles i fire dele som alle skal afleveres (undtagen dagbogen):

1. En dagbog
2. En beskrivelse af praktikstedet
3. En (hoved)rapport
4. Skemaet "Tilbage fra praktikken - hvad fik du af det?" med den studerendes identifikation af og refleksion over vedkommendes personlige, faglige og akademiske udbytte af praktikopholdet.

Nedenfor gennemgåes rapportens sprog, struktur og indhold.

Sproget

Det sprog, man skriver, skal være tilpasset læseren:

• Rapportsproget er dansk eller engelsk (efter aftale med virksomheden).
• Tekniske udtryk og forkortelser forklares første gang de optræder, så en kyndig tekniker, der ikke er specialist, forstår dem. Undgå så vidt muligt at bruge firma-slang; men hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, så sørg for, at det er forklaret for den uindviede.
• Sætningerne bør holdes rimeligt korte. Hvis man ved omhyggelig gennemlæsning støder på en uforståelig sætning, så prøv at dele den i to..
• Kommaer. Brug enten grammatisk- eller pause-komma, men gør det konsekvent.
• Orddelinger. Sammensatte ord skrives som ét ord på dansk, hvor de deles på engelsk. Eksempel: syretitrering/acid titration.
• Undgå stavefejl og brug stavekontrol.
• Aktiv/passiv handleform/lideform). Næsten alle tekniske rapporter skrives i den lidt formelle passivform. Ex: "temperaturen blev aflæst hver halve time" i stedet for. "vi aflæste temperaturen hver halve time". Man bor så vidt muligt bruge passiv-form i hele rapporten.

Helt alment: jo bedre sprog, jo mere troværdig rapport. En rapport fuld af stave-, komma- og andre sprogfejl er svær at læse og gør derfor - alt andet lige - læseren negativt stemt overfor både indhold og afsender.

Disposition

Enhver teknisk rapport bør disponeres eller struktureres, så den på bedst mulige made sælger budskabet til læseren. Inden man går i gang, skal man derfor vurdere - hvad véd læseren allerede

• Hvad skal han/hun have at vide?
• Hvad vil man evt. have ham/hende til at gøre, når rapporten er læst og forstået?
• Hvad skal den læser have at vide, som kun kan bruge 5 minutter på rapporten!?

Retningslinier for udarbejdelse af projektrapporter på Diplom Kemi- og Bioteknologi, Diplom Kemi- og Bioteknologi oktober 2005 (Litt(2)) beskriver i detaljer indholdet af de enkelte afsnit, som en rapport skal indeholde.

Hovedrapporten

Skriv primært til praktikstedet. Rapporten skal beskrive problemet, de udførte målinger og beregninger samt praktikantens vurdering og konklusion. Typisk er rapporten 30-40 sider + bilag, Her et forslag til strukturering af rapporten:

• Titelblad med projektets betegnelse, fimanavn(e), dato, forfatternavn(e) mm.
• Indholdsfortegnelse. For at denne virker, skal rapporten være ordentligt pagineret. Bilagene ligeså.
• Resumé af rapportens indhold og konklusion. Højest en side i alt. Beregnet til at give læserne et overblik og lyst til at læse videre. Husk at resuméet er det første - og måske det sidste - der læses i rapporten af den, der bestemmer, hvad der videre skal ske med projektet!
• Processen eller systemet, det hele drejer sig om. Baggrund og problemformulering. Hvad er problemet? Hvorfor? Hvad er der gjort hidtil? Og hvad ønsker vi, der kunne gavne systemet.
• Teorien, som bruges for at løse problemet. Herunder resultatet af evt. litteratursøgning. Litteratur- og symbollister bør lægges ud i bilag. Man kan få ideer til udformningen ved at studere fx sine lærebøger.
• Beskrivelse af metoder og det anlæg, der evt. er kørt med eller målt på. Igen: detailtegninger, større tabeller og diagrammer henvises til bilag.
• Oversigt over måleresultater og beregninger. Detaljer vises i bilag. Brug gerne regneark, der viser både målinger og beregninger. De anvendte formler hentes fra afsnittet om teori og illustreres evt. med et beregningseksempel. Egentlige og væsentlige resultater skal stå i selve hovedrapporten, ikke på side 27A i bilag Q.
• Diskussion af resultaterne. Hvad er nøjagtigheden på de anførte resultater? Hvor godt stemmer de med forventningerne og teorien? For masse/varmebalancer: stemmer de indenfor måleusikkerheden?

Konklusion. Hvad er nettoresultatet af det udførte arbejde? Hvad kan de opnåede resultater anvendes til? Skal der foretages yderligere målinger og forsøg? Og i hvilken retning skal disse så gå?

Dagbog/Laboratoriejournal

Her skriver man op dag for dag, hvad man har lavet og tænkt, målt og beregnet. Denne rapport er kun til eget brug og behøver derfor ikke at overholde ovenstående formalia. Den anvendes af praktikanten selv som en art huskeseddel under udfærdigelsen af de egentlige rapporter.

Virksomhedsrapport

Dette er en beskrivelse af praktikstedet med særlig vægt på virksomhedens produktion, organisation, miljø og arbejdsmiljø. Det er endvidere en oversigt over de løste opgaver, og en beskrivelse af den sammenhæng, i hvilke de indgår, samt en vurdering af praktikopholdet. Rapporten skal dokumentere, at den studerende kender virksomhedens processer og har vurderet miljøforhold og arbejdsmiljø ved anvendelse af de relevante love og bekendtgørelser.

Vurdering af praktikopholdet er en vurdering af om virksomheden og/eller opgaven var relevant set i forhold til målsætningen for praktikopholdet samt en vurdering af det udbytte praktikanten har haft af praktikopholdet. Gerne set i forhold til resten af uddannelsen. I begge tilfælde er det væsentligt at beskrive såvel det positive som det negative. Hvis man kritiserer er det en god ide at gøre det ved at komme med forslag til forbedringer.

Rapportens primære læser er DTU-vejlederen, som herved sættes i stand til at forstå den helhed, som praktikanten og hans hovedrapport refererer til, og til at vurdere om kursets målsætning vedr. organisation og miljø er blevet opfyldt. Der skal afleveres både elektronisk og en printet rapport.

Virksomhedsrapporten (typisk 25 sider inkl. figurer, bilag m.v.) struktureres nogenlunde som følger:

• Titelblad med projektets betegnelse, firmanavn(e), dato, forfatternavn(e) mm.
• Resumé
• Indholdsfortegnelse
• Beskrivelse af praktikstedet, se nedenfor
• Oversigt over det udførte arbejde, se nedenfor
• Sammenfatning og vurdering af praktikstedet
• Disposition af virksomhedsrapportens hovedafsnit

1. Præsentation af virksomheden
   - Alder, væsentlige udviklingstrin
   - Beskrivelse af overordnet organisation med organisationsdiagram og angivelse af praktikantens indplacering
   - Størrelse, omsætning
   - Produkter og råvarer
   - Situationsplan over virksomheden (lokaler og bygningernes placering hvor dette er relevant)
   - Produktionsanlæg og - processer, procesbeskrivelse og flowdiagram
   - Arbejdsorganisationen principielt (antal ansatte, uddannelse, arbejdets fordeling, hvordan er arbejdet organiseret? Er der selvstyrende gruppe? Er det skifteholdsarbejde?)
   
   
2. Arbejdsmiljø
   - Kort redegørelse for arbejdsmiljølovgivningen i Danmark
   - Beskrivelse af sikkerhedsorganisationen på virksomheden
   - Arbejdsmiljøforhold
   - Sikkerhed og ulykker
   - Fysisk arbejdsmiljø
   - Kemisk arbejdsmiljø
   - Støj
   - EGA
   - Psykisk arbejdsmiljø
   - Identifikation af de jobs eller funktioner i produktionen, som er særlig belastet arbejdsmiljømæssigt. (De pågældende jobs/funktioner kan markeres i flowdiagrammet).
   
   
3. Eksternt miljø
   - Kort redegørelse for miljøbeskyttelseslovgivningen i Danmark, special vedr. miljøgodkendelse af virksomheder
   - Kort beskrivelse af virksomhedens miljøgodkendelse og grønt regnskab, hvis virksomheden er omfattet af lovgivningen
   - Miljøstyring og miljøledelse
   - Identifikation og beskrivelse af kilderne til emission (udsendelse) til omgivelserne af:
   stoffer, der giver luftforurening
   stoffer, der giver vandforurening
   støj
   affald
   - (Kilderne kan markeres i såvel flowdiagram som på situationsplan)
   
   
4. Praktikantens opgaver og projekter, kort beskrivelse, samt beskrivelse af praktikforløbet og vurdering af praktikstedet.

Information om lovgrundlag for miljø og arbejdsmiljø i Danmark findes på Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens hjemmesider, men kan også findes ved søgning på Retsinformation.